Klap en ged
Vi går samlet ned i stalden, hvor vi snakker lidt om de forskellige dyr, vi får lov til at røre ved nogen af dem og vi skal måske fodre dem.
Vi har altid høns, får, geder og kaniner, men en sjældent gang i mellem kan man også møde andre dyr.
Det vil være en god ide at tale med børnene om, hvordan man opfører sig over for dyr, inden i kommer på besøg. Er man stille og rolig er der større chance, for at dyrene lader en komme tæt på, så bliver de nemlig ikke helt så bange.
Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten
Dyk ned i billedbogen "Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten" af Lotte Salling og Lea Letén, hvor I vil møde sjove rim og fakta om nogle af Danmarks allermest truede og sjældne arter. Vi leger os igennem bogen med både en svampeskattejagt samt frøhop med latterfrøen og du kan blive spyttet ud som skelet efter mødet med den kødædende plante. Kom og leg og rim med os og Rødlistens arter på det bibliotek der ligger nærmest jeres børnehave.
Der var engang en å
Kan Danmarkshistorien flyde rundt i en å? Og kan man fortælle Danmarkshistorie til de 0-6 årige?
Svaret på begge spørgsmål er: Ja. Hvis I besøger https://museumoj.randers.dk/skoler-og-institutioner/til-daginstitutioner/der-var-engang-en-aa/ kan I på en legende og ikke mindst musikalsk måde gå i gang med ni små historier om mennesker, der har boet i Danmark de sidste mange tusind år. I kan downloade sange og printe malebogsark – så det er bare om at gå i gang!
Musetur
Med udgangspunkt i en udstoppet mus undersøger vi musens sanser, vi kigger efter spor fra mus, imiterer musene og bliver klogere på deres liv gennem lege og aktiviteter.
Ofte kan det lade sig gøre, at naturvejlederen opsætter musefælder på forhånd. Vi tjekker fælderne for mus sammen med børnene. Det er altid spændende, om vi fanger og ser en levende, vild mus.
Forløbet afvikles i skov eller alternativt et større krat.
I bevægelse på Stenalderstien
Årstidstur
En årstids– eller oplevelsestur kan indeholde stort set alt. Den tager sit udgangspunkt i de årstidstegn vi finder undervejs, fx:
- Foråret = løvspring, fugle
- Sommer = insekter, spiselige planter
- Efterår = løvfald, frøspredning
- Vinter = hvordan klarer dyrene sig, når frosten kommer?
Vi går væk fra stierne og bruger alle sanser – og undersøger og undres over det, vi finder.
Vi kan samle urter til en suppe og lege, løbe og undersøge skovbunden for smådyr. Vi kan også bruge dagen ved søen og fange smådyr der.
På tur til Affaldslandet Væk
Besøg Affaldsskolen på Randers Affaldsterminal, og kom med på en sanserig rundtur i en verden af affald.
Vi snakker bl.a. om:
• hvad affald er
• hvad der sker med affaldet
• hvad man kan bruge forskellige typer af affald til
• og hvorfor det er vigtigt, at vi alle håndterer vores affald med omtanke.
"Fridas fødselsdag" på besøg hos jer
Gennem en legende og dialogbaseret historiefortælling arbejder vi med affald og udvider børnenes begrebsverden og materialekendskab.
Med forløbet "Fridas fødselsdag" ønsker vi at skabe forståelse for, at det har stor betydning, hvordan vi skaffer os af med vores affald.
Samt at vi ved at sortere vores affald kan være med til at skabe nye ting ud af affaldet, så naturens ressourcer ikke går tabt.
"Fridas fødselsdag" på Affaldsterminalen
Gennem en legende og dialogbaseret historiefortælling arbejder vi med affald og udvider børnenes begrebsverden og materialekendskab.
Med forløbet "Fridas fødselsdag" ønsker vi at skabe forståelse for, at det har stor betydning, hvordan vi skaffer os af med vores affald.
Samt at vi ved at sortere vores affald kan være med til at skabe nye ting ud af affaldet, så naturens ressourcer ikke går tabt.
Walking Safari
Kom på en rundtur i Ree Park Safari. Vi skal rundt og møde dyrene helt tæt på, og mon ikke vi også kan klappe et dyr eller to på vejen.
Er I klar til et eventyr, hvor I kommer helt tæt på nogle af verdens mest fascinerende og eksotiske dyr? På denne spændende rundtur tager vi jer med rundt i Ree Park Safari, hvor I får mulighed for at opleve dyrene på en helt ny måde. I vil komme tættere på naturen end nogensinde før, og måske får I endda lov til at klappe et dyr eller to – en oplevelse, I sent vil glemme!