Med Valdemar på jagt – på egen hånd
Digerne ved Digehytten - på egen hånd
Digerne ved Digehytten
Digehytten - på egen hånd
Østskoven
Østskoven er en ung skov, som Esbjerg Kommune begyndte at plante i 1984. Skoven består af omkring 40 forskellige træer og buske, hvilket giver en rig variation til glæde for skovens gæster og dyr. Det er let at komme omkring på de mange anlagte stier.
Læs mere i Folderen om Østskoven.
Friluftsliv
Skrald i naturen
Vi har fokus på skrald i naturen og børnene lærer gennem forskellige aktiviteter, at skrald hører til i en skraldespand, og ikke i naturen.
Forskellige elementer kan indgå i forløbet. Vi kan:
- gå på skraldeindsamling med robotarme
- lege en skralde-fangeleg
- lege en skraldesorteringsleg
- kigge på, hvad skrald kan genbruges til
- se på hvor lang tid skrald forbliver i naturen, før det bliver nedbrudt.
- lede efter bamser der er kommet til skade i skrald i naturen
- inkludere et besøg af Smukke Sally (se forløb om smukke Sally)
Ud i det blå...
Det er hyggeligt at gå på vandretur sammen - og endnu hyggeligere når man går med sin egen, hjemmelavede vandrestav! Den første gang vi mødes skal børnene lave deres egen vandrestav. De lærer om træet vores kæppe kommer fra, og så der skal saves, snittes, slibes og sættes navn på. Dette kan foregå i en skov eller hjemme på legepladsen.
Kulturfilur på tur
Kulturfilur på tur er et 9-ugers musik- og kunstforløb i dagtilbud. En rammefortælling om Filuren fra en fjern planet danner grundlag for et dialogbaseret forløbet med et vekslende indhold af leg, musik, billedkunst og drama. Filuren besøger forskellige steder i kulturen og naturen på Jorden, hvor den sammen med børnene nysgerrigt, fantasifuldt og eksperimenterende undersøger elementer fra musikkens og kunstens verden, fx musikalfabetet, former og farver.
Søens smådyr
Fang, observér og mærk søens små, forunderlige væsener og lær deres liv at kende.
Med vandketchere, bestemmelsesdug og bakker er vi nysgerrige på de skjulte, men spændende livshistorier, der udspiller sig i søens vand.
De helt store dramaer rulles ud, når vandkalvelarven angriber en vårflue, eller når søens minimonster forvandler sig til den smukkeste guldsmed.
Vild mad
Få besøg af naturvejlederen, som medbringer naturens urter eller frugter. Eller tag med naturvejlederen med på en tur, hvor vi kigger på, hvad der kan spises (og hvad man skal holde sig fra). Sammen kan vi klargøre ingredienserne til en lækker natur-snack. Måske skal den endda tilberedes på bål.
Oplagte steder at sanke er ved stranden, på heden og i skove med en stor variation af træer, buske og urter.
Mulighederne afhænger helt af årstid og lokalitet. Det kan også være en mulighed at skaffe dambrugsfisk og tilberede dem på bål.