Insekthoteller

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Det er blevet moderne at have et insekthotel i haven eller på legepladsen. Ideen er god og med de rigtige materialer, mellemrum og hulstørrelser, og med den rigtige placering, kan der ret simpelt laves redepladser til vilde bier og gemmesteder til mariehøns og bænkebidere m.m. Med dette forløb, får I besøg af en naturvejleder, som kan inspirere og hjælpe jer med at bygge insekthoteller og skabe levesteder for dyr på jeres legeplads, så I efterfølgende kan følge dyrene og blive klogere på deres levevis.

 

Grimms eventyr i skoven

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Gennem dramatiseret og inddragende fortælling møder vi trolde, hekse, åmænd, vanskelige prøvelser og ”happy endings” i Undallslund skov. Vi tager udgangspunkt i Grimms historier og andre gode danske og udenlandske folkeeventyr.

 

Fuglekasser

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

De hulrugende fugle, som fx mejser og stære, mangler gamle træer at bygge rede i. Vi hjælper dem med en bolig og gør det samtidig muligt for jer at følge fuglene på nært hold på jeres legeplads.

 

Ta’ på Natureventyr med børnehaven

Natureventyr er en app fyldt med eventyr målrettet børn i alderen 3 til 8 år. Eventyrene udspiller sig som skattejagter langs børnevenlige ruter. Natureventyr er en ny og anderledes måde at tage ud i naturen på med børn. Her tager man på virtuel skattejagt i naturen – der læses højt af et spændende eventyr, hvor lokalhistorien bliver fortalt gennem et eventyr med forskellige udfordringer for børnene. Naturen bliver ”levende” i fantasien, med f.eks. konger, nisser og modige prinsesser.

 

GAME Streetmekka Viborg

Navn
GAME Streetmekka Viborg

Hos GAME Streetmekka Viborg findes åbne, rummelige og udfordrende faciliteter i børnehøjde. Husets 3.000 kvm rummer alt fra parkourbaner og dansesal, til forskellige afskygninger af skaterramper. Der er god plads til, at børnene kan folde sig ud i uformelle rammer, hvor de på samme tid kan snuse til streetkulturens verden. 

 

Yoga i børnehøjde

Navn
QM Yoga

QM YOGA tilbyder dette forløb med Yoga i børnehøjde, som kan tilrettelægges efter jeres behov. Vi laver et forløb for børnene, hvor I samtidig får inspiration til, hvordan I kan arbejde videre med yogaens elementer i den pædagogiske hverdag.