Træfældning
Prøv at håndtere sav og økse, bliv klogere på trækendskab og træets mange anvendelsesmuligheder.
Ulbjerg Klint - stranden
Mærk vind og vand når vi undersøger og udforsker naturtyperne klint og strand. Et besøg på stranden byder hver gang på nye sanselige oplevelser og opdagelser af mange forskellige slags.
Vær opmærksom på, at man er ekstra meget eksponeret for vejret ved klinten. Det er derfor en god ide med et ekstra lag tøj og evt. regntøj.
Vandets kredsløb
Gennem leg og undersøgelser bliver vi klogere på vandets kredsløb.
Vejr og klima
Hvor kommer vinden fra?
Hvordan taler vi om vejret?
Hvorfor regner det?
Hvad kan vi måle?
Vil du med en tur på heden
Vi oplever den storslåede natur på hedeegnen på tætteste hold.
Dyr, planter, måske bær til marmelade.
Heden er en naturtype, som vi har mange steder på Viborgegnen. Engang var der hede hele vejen rundt om byen.
Heden har været hjem for mennesker og dyr igennem hundredvis af år. Det er vigtigt at kende den særegne naturtype, for at kunne passe på den. At vide, at den i sin tid er skabt af mennesker, og at den vil forsvinde, hvis mennesket ikke passer på den.
Naturens spisekammer - Vild Mad
Kan det spises?
Få smag på naturen, sammen med en naturvejleder.
NY I BUSSEN
Hvis man ikke har prøvet det før, kan det være overvældende at stige på en bus:
Hvordan får man bussen til at stoppe?
Hvilken dør skal man bruge?
Hvordan køber man billet?
Hvor må man sidde?
Hvordan får man bussen til at standse, når man skal af igen?
Alt det og meget mere får eleverne svar på i dette forløb - også så skal de også ud at køre i bussen.
'NY I BUSSEN' er et færdigudviklet koncept til 0. og 1. klasse i folkeskolen.
SFO - ud i naturen - også lokalt
En udedag sammen med en naturvejleder for børn og voksne i SFO´en - måske i en af ferierne.
Skræddersyet forløb til grundskolen
Vi skræddersyr forløb i samarbejde med jer, så det passer til jeres arbejde med lærings- og fælles mål, tidsramme og klassetrin.
Vi kan hyres ind som konsulenter for lærere og pædagoger som hjælp til planlægning af et forløb, til praktiske- og tekniske spørgsmål og til at introducere animationsteknikker og den pædagogiske didaktik.
Brug Børneskovene
Naturen er en fantastisk legeplads og et godt sted at lære!
Børneskovene er helt almindelige skove, hvor der er gjort lidt ekstra for at lave et samlingssted for at inspirere til aktivitet i skoven. I børneskovene kan store som små gå på opdagelse i skoven og være aktive sammen.
Der er etableret seks børneskove, som er placeret rundt i kommunen. Børneskovene er til fri afbenyttelse for dem, der kommer forbi. Ønsker man som skoleklasse at være sikker på at have faciliteterne, kan man booke dem.