Plastik fantastik
Undervisningsforløbet ”Plastik fantastik” handler om, hvordan plast er blevet en nærmest uundværlig komponent i vores hverdagsliv og nu indgår i så godt som alle de produkter, vi omgiver os med.
Eleverne undersøger hverdagsting, der indeholder plast og oplever, hvor utroligt forskelligt plast kan være. I et lille tankeeksperiment forestiller eleverne sig, hvordan en plastikløs verden ville være. Næsten umulig at forestille sig!?
Klima i energiby
I undervisningsforløbet "Klima i energiby" arbejdes der med FN’s 17 verdensmål med særlig fokus på verdensmål 7 – Bæredygtig energi for alle. Eleverne vil blive introduceret til, hvordan energi bruges i dagligdagen, og hvordan energiforbrug og klima hænger sammen. Vi undersøger hvorfor fossile brændsler som kul, olie og gas ikke er klimavenlige, og i stedet bør erstattes med vedvarende energikilder som sol, vind, vand og biomasse.
Bundskraberen
I undervisningsforløbet "Bundskraberen" starter klassen med Økolariets underviser, hvor der holdes en ca. 30 min. introduktion om emnet bæredygtighed. Klassen klædes ligeledes på til at gå på opdagelse i Økolariets udstillinger og løse opgaverne i det tilhørende undervisningsmateriale Bundskraberen. Undervisningsmaterialet indeholder i alt 18 spørgsmål, der alle berører emnet bæredygtighed. Svarene på spørgsmålene skal skrabes på en skrabeplade, hvor eleverne med det samme kan se, om svaret er korrekt.
Vandet omkring dig
I forløbet "Vandet omkring dig" kommer eleverne på opdagelse i vandets forunderlige verden. Vi følger vandets kredsløb i naturen og undersøger hvad planter, dyr og mennesker bruger vand til. Ligeledes undersøger vi, hvor vi får vores vand fra, hvilke krav stiller vi til det vand, vi skal bruge, og hvordan mennesker påvirker vandet og dets kredsløb.
Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.
Min natur
Undervisningsforløbet “Min natur” handler om den fascinerende variation af dyr, der lever i Danmark, samt hvordan vi aktivt kan bidrage til at øge biodiversiteten omkring os. Som naturvogter i Økolariet får eleverne gennem en række spændende og interaktive aktiviteter kendskab til, hvordan vi kan etablere og vedligeholde levesteder for forskellige dyrearter. Disse aktiviteter viser, hvordan vi kan skabe miljøer, der ikke kun er gavnlige for dyrelivet og biodiversiteten, men også for vores egen trivsel og forståelse af naturen.
Skrald og Sjov
Undervisningsforløbet ”Skrald og Sjov” tager eleverne med på opdagelse i affaldets verden. Gennem samtale og praktiske opgaver, i undervisningslokalet og i udstillingen, får eleverne større kendskab til begrebet affald. Via sorteringen af affald bliver børnene opmærksom på de forskellige grupper af affald der er samt vigtigheden af hvordan det sorteres.
Hvor bor mine venner? Kortlære og cykeltur
Tag din klasse med på tur i nærområdet omkring skolen.
Dette forløb omhandler kortlære og kendskab til nærområdet, og tager klassen med på cykeltur for at se, hvor kammeraterne bor.
Virksomhedsbesøg hos Concens A/S
Velkommen til et virksomhedsbesøg hos Concens A/S.
Vi er en produktionsvirksomhed i Esbjerg, der fremstiller elektriske lineære aktuatorer. Vores aktuatorer benyttes i flere forskellige segmenter bl.a. genoptræning/fitness, det maritime område, til industriel automation, specialbiler og andre innovative løsninger.
Virksomheden startede i 2003 og er i dag ejet af en tysk koncern. Vi er repræsenteret i det meste af Europa via et solidt distributørnetværk og handler med kunder i hele verden.