Hvorfor er fastelavn mit navn?
Fastelavn omtales ofte som børnenes fest, og mange børn i Danmark har sikkert også deltaget udklædte i tøndeslagning, raslet, sunget, gået fra dør til dør fastelavnssøndag eller spist fastelavnsboller.
Trods kendskabet til og mulig deltagelse i fastelavnstraditioner, ved de færreste nok, hvilken forbindelse fastelavn har til folketro og tradition for slet ikke at tale om forbindelsen til kristendommen. Efter reformationen forsvandt selve fasten, men fastelavn som fest og folkelig skik bestod.
Hvor er opladeren?
- Et projekt om Grundtvig og ånd.
Hvad gør du, når batteriet er fladt, og du ikke kan få forbindelse til verden omkring dig?
Det havde Grundtvig faktisk nogle holdninger til. Han talte om ånd, som en slags trådløst internet mellem mennesker; og han koblede bl.a. ånd sammen med frihed.
Denne ordforbindelse har også fundet vej til Folkeskolens formålsparagraf, hvor der står, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed.
Men hvad er ånd?
Hver fugl synger med sit næb
- Et (sang)projekt om Grundtvig.
Hver fugl synger med sit næb stammer fra en af Grundtvigs sange, og det er netop Grundtvigs sange og salmer, der er projektets omdrejningspunkt. I projektet møder eleverne selveste Grundtvig i form af en skuespiller, der i tre korte film introducerer de sange, som eleverne skal arbejde med:
Ham der Jesus
#MANDENMEDDEMANGEANSIGTER
Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder.
De mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet, hvor eleverne skal beskæftige sig med vendinger, han efter sigende har brugt, og som er gledet ind i vores dagligdagssprog. Man skal for eksempel ikke ‘kaste perler for svin’ eller ‘sætte sit lys under en skæppe’.
God nok?
– et projekt om skyld, skam og nåde
”Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok!”
Tidens unge har konstant et loft af idealer over sig. De bombarderes med slogans som ”Never settle”, ”Add to your day” – og ”Enjoy”. Men idealer er netop kendetegnet ved at være uopnåelige, og der opstår problemer, når de unge rent faktisk forventer af sig selv, at de skal nå idealerne. De føler sig forkerte, de skjuler sig, de skammer sig – og med skammen kommer ofte angsten.
Fra mig til dig - gaver i 1000 år
Gennem tusindvis af år har mennesker givet hinanden gaver. Anledningerne kan være forskellige, og gaverne kan derfor være alt fra fødselsdagsgaver til forsoningsgaver. Det kan umiddelbart virke som en uskyldig gestus at give hinanden gaver, og ofte ligger der en glæde i både at modtage og give gaver. Men bag gavegivningen ligger mange uskrevne regler og mekanismer, og det skal eleverne se nærmere på i dette projekt.
Formet af ler
Ler spiller en vigtig rolle i flere religioners skabelsesmyter og har haft en væsentlig betydning for menneskers liv.
I dette projekt får eleverne kendskab til de to skabelsesberetninger fra Det Gamle Testamente på en kreativ og skabende måde. Eleverne skal arbejde med ligheder og forskelle i de to bibelske fortællinger, og i projektet er der også udblik til andre religioners skabelsesmyter.
Det store i det små - version 1
– Højskolesangbogen for børn
Højskolesangbogen har, siden den udkom første gang i 1894, haft stor betydning for den danske sangtradition i skoler, kirker og familier, og har dermed været med til at føre den danske sangskat og musikalske arv videre. Senest har Højskolesangbogen og fællessang fået en opblomstring i foråret 2020 under coronakrisen. Sangbogen blev hevet ned af hylderne, og Phillip Faber stod hver morgen i spidsen for fællessang på DR, mens Danmark sang med hjemme fra stuerne.
Den lille prins - et filosofisk filmprojekt
“Det væsentlige er usynligt for øjet, kun med hjertet kan du se rigtigt.”
Antonie de Saint-Exupéry
Den lille prins er eventyret om prinsen, der forlader sin lille planet for at tage på en rejse. En rejse, hvor syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt, er i centrum. For den lille prins bliver det en dannelsesrejse, hvor der løbende bringes livsvisdom på banen.
Den lille prins
- En filosofisk undersøgelse af det gode liv
Er det gode liv at have venner? Måske er kærlighed en forudsætning for det gode liv? Hvis man ejer mange ting, har man så et godt liv?
Fortællingen Den lille prins fra 1943 af forfatteren Antoine de Saint-Exupéry beskæftiger sig bl.a. med temaet det gode liv. Bogen er én af de mest solgte bøger i verden, og måske hænger det netop sammen med, at den appellerer til eftertænksomhed og undren over tilværelsen og menneskelivet, og hvad der giver det værdi.