Urban industri, folkelighed og forpinte sjæle

Navn
Børnekulturhuset

Perioden 1870-1920 er uhyre vigtig for Danmarks udvikling og selvforståelse, for det er her, at udviklingen af det danske demokrati og siden det danske velfærdssamfund for alvor tager sin form. Samtidig er det også her, at det enkelte individ ser sig selv som en del af en større befolkningsgruppe på godt og ondt; her at kunsten antager nye former og skaber nye genrer og stilarter, og hvor både fotografiet og filmen får et markant gennembrud.
Workshoppen er et forløb på tre lektioner der tager udgangspunkt i især periodens malerkunst, litteratur og ikke mindst teater og film.

De første konger

Navn
Vejlemuseerne

Rejs tilbage til 700-800-tallets Danmark og oplev, hvordan magtkampe, alliancer og tro formede det første danske kongerige. Gennem nyeste forskning, unikke arkæologiske fund, fascinerende fortællinger og sanselige aktiviteter bringer vi historien tæt på eleverne og gør fortiden levende.

Udstillingen ‘De første konger’ fortæller om de første danske konger fra 700-800-tallet, herunder de dramatiske magtkampe mellem Harald Klak og Horik den Første.

Et glemt kapitel i vores historie, før Jelling-dynastiet tog form.

Nybyggerbyen Esbjerg - BondeBisseBorger

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Tag med på en spændende byvandring gennem Esbjergs tidligste historie og få indblik i, hvordan byen blev til og udviklede sig til det Esbjerg, vi kender i dag.

Vi starter på Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor eleverne arbejder i grupper med autentiske, originale kilder. Hver gruppe undersøger et specifikt sted i byen og finder oplysninger om stedets betydning og historie. Resultaterne bliver præsenteret for de andre deltagere under selve byvandringen, så eleverne selv bliver aktive fortællere i historien.

Troens gade

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

I Esbjergs første byplan var der ikke afsat plads til kirkebygninger. I de første år var Jerne Kirke byens sognekirke, og det blev anset for tilstrækkeligt. Men med Esbjergs hastige vækst opstod der hurtigt pladsproblemer, og forskellige trosretninger ønskede deres egne bygninger til religiøse formål. Flere af disse samledes omkring Kirkegade, hvor byens første kirkegård også blev anlagt – det område, vi i dag kender som I.C. Møllerparken.

Mød Esbjergs pionerer

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Dette forløb foregår som en byvandring i I.C. Møllerparken, hvor gravstenene fortæller historien om nogle af de personer, der var med til at forme Esbjerg som by.

Hver gravsten rummer en fortælling – ikke kun om, hvor de afdøde kom fra, men også om de relationer, der bandt dem sammen. Gravstenenes placering på den gamle kirkegård afslører spændende detaljer om, hvem der stod hinanden nær, og hvem der måske havde mere komplekse samarbejder.

Besættelsestidens Esbjerg

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Tag med på en rejse tilbage til besættelsestidens Esbjerg, hvor krigen satte sit præg på både byens gader og dens indbyggere. Under 2. Verdenskrig var Esbjerg en strategisk nøgleby med hele 10.000 tyske soldater stationeret blandt byens 35.000 indbyggere. Denne massive tilstedeværelse skabte et samfund fyldt med svære valg, hvor modstandsbevægelsen, borgerne og besættelsesmagten konstant stødte sammen.

Når billeder kan tale - dengang og i dag

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

I dette forløb, der henvender sig til alle klassetrin, arbejder eleverne med billedkilder

Formålet med forløbet ‘Når billeder kan tale – dengang og i dag ’ er at give eleverne en autentisk og sanselig oplevelse med kilder – her med særligt udgangspunkt i billedkilder. Målet er, at give eleverne en indsigt i, hvordan billeder kan tale, og fortælle en historie.

Fremtidens grønne løsninger

Navn
Genin - Verdensmålshuset

Mission CO2-Neutral: Fremtidens grønne løsninger!

Forestil jer en kæmpe havneterminal, hvor tonsvis af gods transporteres hver dag ud til havets platforme. Det er her, NorSea arbejder – en central spiller i den danske offshore-industri.