Globale gæstelærere
Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg på skolen. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark?
Frugtsalat (på ukrainsk)
Når I leger frugtsalat, lærer I hurtigt de forskellige navne på fx frugt. 
Man kan også kalde det farvesalat, ordklassesalat, taltabeller, dyr eller hvad man nu har brug for at træne.
Kickstart din opgave
Vi giver et crashkursus i, hvordan eleverne bedst søger relevant information i forbindelse med opgaveskrivning. Vi kigger på søgning i bibliotekets database og andre relevante steder som Faktalink og Forfatterweb.
Samtidig kigger vi også på, hvordan man forholder sig kildekritisk til informationer, man har fundet på nettet.
Krig i Skive
Dette forløb omhandler modstandsbevægelsen og besættelsestiden i Skive.
Historiske fortællinger i Glyngøre
Der er ikke mange, som ved, at Glyngøre under 1. verdenskrig var forvandlet til en fæstning med skyttegrave og pigtrådsspærringer i kilometervis. Mød fortælleren Leif Kristiansen, som kan vise eleverne spor i landskabet efter 1. verdenskrig, hvor Glyngøre blev befæstet, så fjenden kunne standses ved Sallingsund.
Dyrene på Hvolris
Mød hønsene, fårene og gederne på Hvolris.
På Hvolris har vi både får og geder, som hjælper os med naturpleje. Derudover har vi glæde af dem på mange andre måder. Kom og hør hvordan.
Grevens Fejde
Stift bekendtskab med de historiske hændelser omkring Grevens Fejde og oplev den danske situation i 1534 gennem leg og rollespil.
 
Gudernes gunst
I jernalderen er gudernes fravær fuldstændig utænkelig. Alt afhænger af deres velvilje. Særlig frugtbarhedsgudinden, som romerne kaldte Nerthus, er vigtig.
Hvordan sikrer vi os, at guderne og især Nerthus er os nådigt stemte? Hvorfor er det så vigtigt? Hvordan kommer vi i kontakt med dem?
Hvordan beskytter vi os selv og vores ejendom?
Solhverv er magiske tidspunkter, men hvorfor nu det, og hvad er det egentlig?
Reformationen i Viborg
På jagt efter spor fra reformationen
Nu har I mulighed for at gå på jagt efter spor fra reformationen sammen med Sigurd Barrett i klassen og efterfølgene på egen hånd i Viborg.
6 nye, gratis film giver et bud på, hvorfor reformationen er relevant for børn i dag. Filmene er optaget i Viborg og introducerer eleverne til reformationen fra en dansk synsvinkel og sætter den samtidig i perspektiv til nutidige problemstillinger og begreber, som eleverne kender fra deres egen hverdag.