Aarhus Rådhus – Rundvisning
I 1941 fik Aarhus et nyt og moderne rådhus, men ikke uden sværdslag. De to unge arkitekter, der stod bag – Arne Jacobsen og Erik Møller – havde tegnet et hus, der efter mange borgeres mening var for moderne, og så manglede det tilmed et tårn! Tårnet kom med på de endelige tegninger, rådhuset blev bygget, og i dag er alle glade for den flotte funkisbygning.
Mytiske væsner og naturvidenskab
Vi kender alle enhjørninger, drager og havfruer; men hvordan kom vi frem til deres eksistens?
I dette oplæg undersøger vi den naturvidenskabelige baggrund for de fantastiske skabninger, og eleverne får mulighed for at teste deres egne evner inden for observation, genkaldelse, og beskrivelse af arter.
Ulve i Danmark
Eleverne lærer om ulven – fra dens ankomst i Danmark efter istiden, til dens udryddelse i 1800-tallet og frem til i dag, hvor den er vendt tilbage. Ulven findes i mange former; som rovdyr, som symbol, som glubsk monster og som venlig hjælper, og vi undersøger hvordan vi mennesker har forholdt os til ulven, f.eks. gennem myter og eventyr.
Tilbud til specialklasser
Har du en klasse hvor eleverne har udfordringer og særlige behov?
Flere af vores skoletilbud kan tilpasses jeres behov og ønsker – fx introduktion til eReolenGo!, booktalk og rundvisning på Dokk1. Du er som lærer eller pædagog i en specialklasse derfor altid velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan tilrettelægge et godt besøg på biblioteket for klassen.
Tilmelding foregår for specialklasser altid ved direkte henvendelse
Special: Julebagning med Madam Nielsen 1864
Gå med Madam Nielsen i købmandens butik og køb ind til julens kager. Købmanden har byens største og flotteste træ! Se det før I bærer varerne hjem. I bager kager og laver pynt til Madammens lille træ. Få hende til at fortælle de gode gamle historier om jul og nisser. Nogen siger, at hun ved, hvor nisserne bor…!
Globale gæstelærere
Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg på skolen. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark?
MUNDUs gæstelærere sætter gang i elevernes sanser og undren. De tager mange forskellige metoder i brug - fra sang, dans og fortælling til madlavning, papirklip, film og genbrugslegetøj.
Identitet og Normalitet
Med udgangspunkt i kunsten som dialogskabende element vil vi udforske Ovartacis værker og åbne elevernes øjne for nogle af de centrale temaer i kunstværkerne på udstillingen.
Efterfølgende får eleverne selv mulighed for at arbejde med billedfremstilling, hvor de, med inspiration fra de oplevede temaer og kunstværker, arbejder videre på museets børn og unge i atelieret.
Grejbase i Lisbjerg Skov
Grejbasens tema er jernalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det. Der er en bestemmelsesnøgle til skovens dyr og planter, fangstnet til vandhulsture og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. Området byder også på en balance/motorikbane til de idrætsinteresserede. Jernalder- og vikingetidstemaet bliver understøttet af hjemmelavede tohåndsspyd, træøkser og skjolde til brave krigere.
Guldalder og det moderne gennembrud
Forløbet giver eleverne indblik i guldalderens særlige kendetegn; periodens symbolsprog, motivvalg og idyllisering af motivet. Vi runder af ved det moderne gennembrud, hvor eleverne vil blive præsenteret for den modreaktion, der opstod i årene omkring 1870 – 1890.
Perioden er ca. 1800 – 1890
Modernisme
Forløbet introducerer eleverne til modernismen – fra ca. 1890 - 1950. Eleverne bliver præsenteret for nogle af de forskellige bevægelser, der opstod i forlængelse af modernismen og deres arbejde med et mere abstrakt billedmedie. Forløbet understøtter jeres danskfaglige arbejde med modernisme og det danskfaglige kompetenceområde fortolkning. Forløbet kan også bruges i en historisk kontekst omkring perioden.