Valgplakater

HJÆLP! Jorden er blevet overtaget af aliens – og nu skal der vælges ny leder!

Elevernes opgave er at skabe deres helt egen alien-karakter og designe en kreativ valgplakat, der kan overbevise jordboerne om, at deres alien er det bedste valg.

Hvordan ser din kandidat ud? Hvad står den for? Og hvordan vil den overbevise folk om at stemme på netop den?

Gennem leg, udforskning og sjove øvelser dykker vi ned i demokrati i børnehøjde. Hvem vinder valget?

Klar til opgaveskrivning

En introduktion til informationssøgning, hvor eleverne får færdigheder indenfor søgeteknik og viden om biblioteksbaser og kildekritik. Introduktionen er relevant i forbindelse med projektopgaver i udskolingen.
Vi kommer omkring: Søgeteknik, steder at søge information, kildekritik og rundvisning på Dokk1.

Man er velkommen til at kontakte os omkring booking af andre tider end de programlagte.

Bestil genbrugsmaterialer på GenLageret

Navn
GenLageret

GenLageret kan du bestille og afhente gratis genbrugsmaterialer til brug i dit pædagogiske arbejde. Vi tilbyder et bredt udvalg af genbrugsmaterialer lige fra porcelæn, gamle gryder og akvarier til guldrammer, hjul og træstumper – og alt muligt derimellem. Alt er genbrug, så udvalget kan variere.

Materialerne stammer fra Randers Genbrugsplads samt donationsoverskud fra "Finderiet" og ”No.17 – huset for bæredygtig handling”.

Materialerne kan f.eks. bruges til:

Gadeidræt og streetkultur - oplev Streetmekka

Navn
Foreningsplaymaker

I tidsrummet mellem kl. 9.00 og 15.00 kan uddannelsesinstitutioner booke husets faciliteter som et alternativt læringsrum enten med egne lærere eller GAME’s kompetente instruktører. 
Vi tilbyder workshops og skræddersyr gerne et forløb, der passer til netop jeres specifikke behov og læringsmål.

Vi har følgende områder, som kan bookes: 

RIVALER

Navn
Teater O

Rivaler er en historie om venskab, fjendskab og indædt konkurrence. Det er stærk skolegårdspoesi med buksevand og begmænd, sherifstjerner og fredagsolfert. 

Det er selvværd og selvtillid sat på hård prøve, i en barndommens og ungdommens junglelov. 

Kom og køb

Navn
Museet Ribes Vikinger

I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produktet og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer. 

Skriv afladsbreve

Navn
Museet Ribes Vikinger

Når pengene i kisten klinger, straks sjælen af Skærsilden springer

Lad eleverne få et indblik i og forståelse for, hvad afladstanken var og kirken som magtorgan. Iført munkekutte prøver eleverne kræfter med at skrive med pen og blæk, og måske er der nogen, der opnår aflad. Aktiviteten kan kombineres med en rundvisning i middelalderudstillingen på Museet Ribes Vikinger.

En fiskerfamilie

Navn
Fiskeri- og Søfartsmuseet

Hvordan har det været at vokse op i en fiskerfamilie i 1940’ernes Esbjerg? Og hvad vil det overhovedet sige at være fisker på dette tidspunkt?

Med udgangspunkt i genkendelige fænomener såsom familie, opvækst og fiskeri, møder klassen Anna og hendes fiskerfamilie. 

I forskellige aktiviteter udforsker eleverne familiens liv og bliver klogere på Esbjergs ikoniske kutterfiskeri, kvotefangst, havets geografi, tidens levevilkår og 
fiskernes hemmelige kodesprog.