Skibsdrengens liv ombord

Rundvisning på fregatten Jylland for de mindste

Skibsdrengens Liv er en sanselig og dialogbaseret rundvisning kombineret med små fortællinger om, hvordan drenge i alderen 12-14 år arbejdede ombord på fregatten Jylland i gamle dage. Undervejs bliver der set og rørt på genstande, så historien bliver mere konkret og nærværende for børnene.

 

Folkedans på skemaet

Navn
Den Kreative Skole Aarhus og Musikskolen Laura

Vi sætter gang i forsamlingen med instruktion af an lang række forskellige folkedanse og gør det i en festlig og afslappet atmosfære. "Duo Kapela" spiller traditionel musik fra bl.a. Danmark, England, Polen, Frankrig og Balkan og instruerer i bl.a. balkan-kædedanse i skæve taktarter, polsk klappedans, engelske rækkedanse med fart over feltet og gamle danske kreds-/ kvadrilledanse og sanglege.

Adelsskolen

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Tag eleverne med på en rejse tilbage til en tid, hvor konger og adelsfolk regerede Danmark, og hvor livet på de danske herregårde var præget af ufred og ulighed. På Gammel Estrup skal eleverne, ved hjælp af kreative og kropslige øvelser, forberede sig på både hverdagslivet, krigen og politiske forhandlinger i overgangen fra middelalderen til renæssancen i Danmark. 

Jul på Gammel Estrup

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

Stuepigen eller tjeneren tager eleverne rundt i de julepyntede stuer og sale og fortæller, hvordan både tjenestefolk og herskab fejrede jul i det store hus i 1918. Under omvisningen vil børnene høre om juletraditioner gennem tiden med fokus på familien på Gammel Estrup. Gammel Estrups julefortælling forankres igennem undersøgende, kreativt, sanseligt og æstetisk værkstedsarbejde.

 

Herskab og tjenestefolk

Navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum

En formidler udklædt som tjenesteperson tager imod eleverne, der præsenteres for forskellige livsfortællinger og kulturelle fællesskaber igennem tjenestefolkenes historier. Vi taler om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt, og hvad der er lige og ulige og begynder med et rollespil. Igennem blandt andet udklædning, skaber eleverne deres egen tjenesteperson, og udtrykker sig igennem kreative og skriftlige øvelser i deres egen skudsmålsbog.

I Samme Båd - rollespil om ulighed

Navn
FN-forbundet

I løbet af de to-fire timer spillet varer, agerer eleverne ulande, ilande eller FN selv; de handler med råvarer og færdigproducerede varer (symboliseret ved spillekort); de forhandler, boykotter undertrykkende og krigeriske lande, sikrer sig mod kriser og katastrofer og yder udviklingsbistand. FN griber ind, skaber udvikling, sikrer menneskerettigheder eller hjælper til, når der sker katastrofer - og alt sammen overvåges af verdenspressen.

Spillet kan tilpasses jeres forløb mht. alder, varighed og deltagerantal. Ligeledes tilbydes oplæg, foredrag o.lign.

Verdensmål på spil

Navn
FN-forbundet

Verdensmål på spil

FN-forbundets skoletjeneste kommer ud på skoler og faciliterer spillet. I en kombination af klassisk brætspil og app sættes verdensmålene på spil. Der startes med indledende oplæg - inden der spilles i grupper - og efterfølgende samles der op i en afsluttende diskussion. Der skal kun bruges ét device pr. spilgruppe. App'en hentes gratis via App Store eller Google Play.