Solens Folk
Sammen snakker vi om handel, status og valuta i bronzealderen. Vi følger bronzealderens handelsruter hele vejen fra paladsbyen Mykene og op til ravlandets kyst i Danmark. Med udgangspunkt i tre velbevarede grave fra Borum Eshøj ser vi, hvordan status også kommer til udtryk i døden.
Periode: Bronzealder 1700 fvt.-500 fvt.
1 time: Som ovenstående beskrivelse.
1,5 time: Som ovenstående inklusiv mere tid til at fortælle om gravhøjenes opbygning og betydning samt længere tids fordybelse i de enkelte stop.
Forløbet kan også foregå på engelsk
I Marbæks historiske spor på mountainbike
Christian Hunderup
Christian Hunderup boede i huset Vældekilde i Marbæk Plantage i mere end 60 år, og han satte på mange måder sit præg på Marbæk, og han gjorde i endnu højere grad indtryk på dem, der kendte ham. Mange har budt ind med deres erindringer, og det giver et billede af en mand, der var venlig, imødekommende og social, men han var også indstillet på et liv alene. Han arbejdede som daglejer og karl, bl.a. på Myrthuegård, hvor han blev betragtet som familie.
Lege og dyster i oldtiden
Tag din klasse med til ”Lege og dyster i oldtiden”, hvor eleverne vil opleve en dag med høj aktivitet og øvelser der sætter fokus på sammenhold, fællesskab og konkurrence.
Eleverne skal dyste og lege ud fra de færdigheder, som vores forfædre skulle bruge i deres hverdag, og alle aktiviteterne understreger vigtigheden af samarbejde og sammenhold. Dysterne og legene baserer sig på oldtidens dyder: Holdånd, styrke, udholdenhed, klogskab og mod.
I offermosen
Hvor ved vi det fra?
Arkæologi som introduktion til historiefaget.
Hverdag i jernalderen
Hvordan kunne livet tage sig ud i en jernalderlandsby i vores del af verden for 2000 år siden?
I dette forløb udfordres eleverne ved at skulle bruge sig selv i en skønsom blanding af praktisk arbejde, rollespil, leg, fortælling, dialog og refleksion.
Alle sanser – ja, hele kroppen - kommer i brug i Jernalderlandsbyen, og målet er, at eleverne drager hjem med en brugbar viden om nogle af de forhold, deres jævnaldrende for 2000 år siden levede under. Der kan trækkes linjer til Romerriget omkring år 0, og der skal arbejdes med kilder og arkæologiske fund.
Leg og lær om gamle lege
Hvad er jeres yndlingsleg? Mon det var det samme for jeres forældre og bedsteforældre?
Vi skal lege gamle lege fra omkring år 1900. Fx munk, treben, nappe gås og kaste med gummistøvler. På den tid legede man rundt omkring i gaderne, på torvet eller de grønne områder. Det skal vi også prøve.
I lærer nye lege, som I kan tage med hjem i legekartoteket, og måske kender I nogle af legene under et andet navn.
Som supplement til de gamle lege, kan I komme igen til ”Legetøjsværkstedet”, hvor vi skal fremstille vores eget legetøj.
Vejen til Holocaust
Antisemitisme er igen i fremmarch overalt i Europa. Derfor vedtog det danske folketing i januar 2022 ”Handlingsplan mod antisemitisme”. Planen har et meget stort fokus på undervisning af børn og unge, og Holocaust blev en del af Historiekanonen.
På Esbjerg Museum findes Holocaust UndervisningsCentret, som er et originalt og stærkt undervisningstilbud, der meget direkte involverer og engagerer eleverne.
På sporet af GRØNÆRT og gæve modstandsfolk
Modstandskampen i Esbjerg var både farlig og farverig..
På en vandretur med vejleder gennem Esbjergs gader møder eleverne lokaliteter, hvor spændende episoder udspillede sig i modstandskampen under Besættelsen.