Plast, ressourcer & cirkulær økonomi

Navn
STRANDET

I vores havplastværksted får eleverne indsigt i nogle af de miljømæssige udfordringer, vi som samfund står overfor i de kommende år, når det kommer til håndtering og genanvendelse af affald og sikre at det bliver til brugbare ressourcer. Vi dykker ned i cirkulær økonomi og FN’s verdensmål 12 omkring ansvarligt forbrug og produktion. Eleverne er også med til at genanvende havplast i
værkstedet.

Liv i rummet

Navn
AARHUS GYMNASIUM

På jagt efter liv i universet: Hvad skal der til?

Astronomer og fysikere er nået så langt i deres forskning og forståelse af universet, at de er begyndt at lede efter liv i andre solsystemer. I 1990’erne blev den første eksoplanet fundet, 
og siden er det gået stærkt med at finde nye kloder og andre stjerner end Solen.

Plastik med perspektiv, besøg Martin Høft A/S

Er du lærer i de naturvidenskabelige fag og vil gerne vise dine elever, hvordan fagene bruges i den virkelige verden? 

Prøv undervisningsforløbet ”Plastik med perspektiv - fra affald til ressource”, hvor eleverne dykker ned i plastens egenskaber, i anvendelse af plast og plast som ressource, og de laver undersøgelser med mikroplast, nedbrydningsforsøg og bliver blandt andet klogere på forskellige produktionsformer med plast – og på, hvordan vi kan undgå at plast ender i havene og naturen.

Vores solsystems fødsel og død

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Vores sol blev dannet for ca. 4,5 mia. år siden. Med sin udstråling, har Solen skabt gunstige livsbetingelser her på Jorden, men desværre vil den ikke ”leve” for evig; om ca. 4,5-5 mia. år vil den udtømme sin energikilder og dø. Inden det sker, vil Solen udvide sig voldsomt og dens brændende, flere tusinder grader varme overflade vil omslutte Jorden. Solen giver os liv, men den vil også tage det fra os. På dette forløb vil vi se på udviklingen på vores solsystem og Solens livscyklus. 

Syrer og baser i din hverdag

Navn
AARHUS GYMNASIUM

Kemidetektiver på sporet af ioner

Med udgangspunkt i kemi, der findes i husholdningen, undersøger vi syrer og baser. Vi er detektiver, som skal finde ioner i ukendte opløsninger ved hjælp af diverse forsøg med eksempelvis rødbedesaft - og så skal vi selvfølgelig lære om sikkerhed i laboratoriet.
Vores samarbejde kan tilpasses således, at forløbet kan bruges som en del af den almindelige kemiundervisning i folkeskolen.

Stråling, kernekraft og radioaktivitet

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Workshoppen “Stråling, kernekraft og radioaktivitet” sender eleverne på en aktiv og involverende opdagelsesrejse i udstillingen ”Det nysgerrige menneske”, hvor de skal undersøge forskellige typer af stråling. Fx giver vores lystunnel en sanselig oplevelse af forskellige bølgelængder, og vores tågekammer viser den konstante stråling omkring os. Disse interaktive oplevelser er afsæt for formidlingen af det elektromagnetiske spektrum, lysspektre, stråling og radioaktivitet. 

Retsmediciner for en dag

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Retsmediciner for en dag - Naturvidenskab i virkeligheden
Ægte organer, retsmedicinske redskaber, leverceller og et kig ind bag kulisserne hos henholdsvis en retsmediciner og en retskemiker på Aarhus Universitets Hospital. Det er noget af det, eleverne kan opleve i dette forløb, hvor vi har fokus på, hvordan naturvidenskabelig forskning og viden om kroppen kan anvendes til løsning af problemer og udfordringer i det virkelige liv.