Skriveværksteder - ude på skolerne
I skriveværkstedet udforsker eleverne sprog og fantasi i arbejdet med at skabe dialoger, karakterer og gode historier. Ved hjælp af enkle skriveøvelser bliver dramatiske situationer til og ord og handling får liv. I skriveværkstedets kreative rum får den enkelte elev mulighed for at skrive sin egen dramatik og skabe sin egen fiktion.
Teaterværksteder
I teaterværkstedet er dine elever i centrum.
Med en kombination af fysiske og mentale øvelser, der sætter krop og hoved i spil, oplever eleverne et både personligt og aktuelt møde med Aarhus Teaters forestillinger.
Eleverne bearbejder forestillingens tematik og æstetiske greb, og får en unik mulighed for at forstå sig selv i forhold til forestillingen.
Vinylskærer
Vinylskæreren er en maker teknologi, der giver dine elever mulighed for at designe skilte i vinyl og tekstiltryk. Vinylskæreren kan du bruge både som fx dansk- eller billedkunstlærer. I dansk kan eleverne arbejde med statements, hvor de laver skilte og trøjetryk som slutprodukt, mens elever i de praktisk-musiske fag anvender vinlyskæreren som et centralt værktøj i en designproces.
Laser cutter
På laser cutteren, kan man skærer eller gravere i en lang række materialer.
Maskinen bruges som oftest til at lave skæringer eller graveringer, enten som et slutprodukt eller som delelement i et design-/innovationsproces.
Laser cutteren er ideel til at lave prototyper på, vi har samtidig en laser cutter der kan lave 1:1 modeller.
Med de nye faghæfter i bl.a. billedekust og Håndværk/design samt en række andre fag, er der kommet krav om digitale produkter. Laser cutteren ligger fint i tråd med dette.
Globale gæstelærere
Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg på skolen. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark?
Gudernes gunst
I jernalderen er gudernes fravær fuldstændig utænkelig. Alt afhænger af deres velvilje. Særlig frugtbarhedsgudinden, som romerne kaldte Nerthus, er vigtig.
Hvordan sikrer vi os, at guderne og især Nerthus er os nådigt stemte? Hvorfor er det så vigtigt? Hvordan kommer vi i kontakt med dem?
Hvordan beskytter vi os selv og vores ejendom?
Solhverv er magiske tidspunkter, men hvorfor nu det, og hvad er det egentlig?
Tryllekunst - en oplevelse af mestring
Giv dine elever en oplevelse af trylleri, både som tilskuere og som udøvende tryllekunstnere - og lad trylleriet skabe en forandring.
I dette forløb møder eleverne først tryllekunst så ubegribeligt, at ingen almindelige mennesker, og slet ikke børn, kan gøre tryllekunstneren kunsten efter.
...eller hvad???
For efter det korte show, skal eleverne selv prøve kræfter med tryllekunsterne, og i løbet af en lektion får eleverne oplevelsen af, at "nu kan JEG også".
Nat - natur - tur
Hvad kan man se og høre i mørket? Hvordan er det at gå mellem træer og buske efter mørkets frembrud. Mennesket har op gennem tiden været bange for mørket, og der er da ikke noget som mørket, der kan få fantasien til at vandre, men er det farligt? Nat-natur-turen er en blanding af natlige naturfænomener, gammel overtro og mærkelige lokalhistorier.
Det flagrer med flyvende væsner i mørket. En nat-natur-tur kan også handle om flagermus. Her kan vi gå på opdagelse i mørket med flagermusdetektorer og lytte efter de flyvende pattedyr og deres kald.
Trolde
Troldene rumsterer i skov, krat og menneskers hoveder!
Kom med dybt ind i troldenes skov, ind i troldenes sind og ind i menneskenes fortællinger om troldene.
For knapt 1000 år siden spredte trolde frygt i Norden. Man var sikker på at skovene vrimlede med farlige, primitive og lodne væsner, som kunne finde på at bytte menneskebørn ud med deres egne ustyrlige unger.
Harry Potter - samarbejde i et magisk univers
Fordelt på Hogwarts fire kollegier, bruger vi dagen i Harry Potters magiske univers. Vi samarbejder i kollegierne om at løse forskellige opgaver på Hogwarts. Eleverne skal sammen lægge strategier, bygge koste og meget mere.