Børnevalg

Navn
Aalborg Bibliotekerne

Den 18. november 2025 går de voksne til Kommunalvalg. I ugerne op til kommunalvalget afholder de danske folkebiblioteker derfor igen Børnevalg. Børnevalget tilbyder børn over hele landet at gå til valg på børnebiblioteket og vælge deres favoritkandidat fra kendte og populære børnebøger. Børnevalget fungerer som et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse ved at give dem en smag på, hvad demokrati og afstemninger går ud på. 

Kursusforløb med fokus på elever i mistrivsel

Navn
Ungesporet Sundhed og Kultur

Tilbuddet henvender sig primært til medarbejdere i støttefunktioner såsom SPS-vejledere, trivselsvejledere og mentorer, som både er nysgerrige på at vide mere omkring, hvordan man arbejder med elever med psykisk mistrivsel samt på ens egen rolle i arbejdet med disse elever.

Kurset består af 3 moduler med fokus på viden omkring underliggende mekanismer ved mistrivsel i en uddannelsesmæssig sammenhæng, medarbejderens rolle i relation til arbejdet med pressede unge, samtaleteknik og kollegial sparring som metode.

Forældrerådgivning

Navn
Ungesporet Sundhed og Kultur

Forældrerådgivning er et tilbud som gives for at understøtte elevens udvikling, trivsel og uddannelsesfastholdelse. 

Samtalerne afholdes af en psykolog fra Center for Mental Sundheds ungeteam, som ikke har den unge i et forløb.

Der tilbydes 3 samtaler á 1 times varighed med 3-4 ugers mellemrum.   

Der føres ikke journal for forældrerådgivning og der videregives ikke oplysninger fra den unges journal.  

 

Rør Mig Rør Mig Ikke

RØR MIG RØR MIG IKKE
Livet uden det store crush

JEG SAVNER IKKE DET SAMME
RØR MIG, RØR MIG IKKE er et spejl for alle, der prøver at finde sig selv. En fortælling om, at det er okay at gå imod strømmen i en verden, der altid vil have dig til at passe ind.

Mød dyrepasseren

Navn
Fiskeri- og Søfartsmuseet

Hvem passer egentligt på alle vores dyr i akvariet? Hvad spiser fiskene, krabberne og hajerne – og hvorfor opfører de sig, som de gør?

Tag med og få svarene, når vores dyrepasser fodrer dyrene i et af vores akvarier. Kom helt tæt på og få et kig ind i, hvordan det er at arbejde som dyrepasser under havets overflade. I kan følge med, stille spørgsmål og høre om dyrene – og om alt det, der foregår bag kulisserne i et akvarie.

Bagefter kan I selv gå på opdagelse og se, om I kan finde endnu flere spændende dyr. 

Forfatterbesøg af Lotte Salling

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Remselege med fokus på bevægelse, ro og kropslig opmærksomhed.

Kom på hovedbiblioteket og oplev billedbogen med krop og sjæl  - tirsdag den 11. november 2025

Lotte Salling, bevægelsespædagog og forfatter til en lang række rimbøger, besøger biblioteket og inddrager børnene i leg med sprog og krop. Med udgangspunkt i forskellige remser og sproglege, gentager vi rim og remser sammen og afprøver sjove og fysisk udfordrende bevægelsesaktiviteter og yogalege på et niveau, som alle kan være med til.