LEGO Build the Change med Mønsted Kalkgruber

Vær med, når vi slipper legoklodserne løs og bygger innovative løsninger for de over 12.000 flagermus, der overvintrer i Mønsted Kalkgruber.

Flagermus er naturens natlige helte – de holder skadedyr nede og bestøver planter. Men når de vågner fra deres vinterdvale, har de brug for vores hjælp for at overleve i en verden, der forandrer sig.

Eleverne bliver introduceret til lokale problemstillinger, der handler om de udfordringer, som flagermusene møder, når de vågner af deres dvale i Mønsted Kalkgruber.

Se Mørket

Træd indenfor i teltet! Lyset svinder langsomt, vores sanser skærpes, og vi skal på en bevægende rejse ind i mørkets sanselighed. Forseglet i små og store beholdere ligger forskelligt slags mørke gemt: nattemørket fra en sibirisk slette eller en nordisk skov og mørket fra gamle kalkminer. Eller mørket som gemmer sig under trappen, i kælderen og under dynen. Når vi åbner beholderne, kan vi høre mørkets lyde, toner eller ord. Vi kan dufte dets dufte og se det udfolde sig og forandre sig i skyggebilleder.

Space cowboy

I fremtiden er rummet det eneste sted, hvor man virkelig kan være offline. Rejsebureauet Cosmic Cruise tilbyder skræddersyede dannelsesrejser for dem, der længes efter en pause fra den digitale verden. 

Vitello og Ozobotterne 2.- 3. kl.

Viborg Bibliotekerne ruller de små, søde Ozobotter ud. 

Eleverne prøver kræfter med robotterne og igennem små lettilgængelige opgaver, får de en basisforståelse for de grundlæggende principper i kodning og programmering. Sammen med eleverne går vi på opdagelse i Vitellos forunderlige verden. Hvem ved, måske møder vi også en møgunge eller en klam kæreste undervejs?

 

Himmelsange

Om at være et lille menneske i en ganske forunderlig verden.

Et hvidt og åbent telt favner børn og voksne på tryg og nænsom vis. Himmelteltet er lyst og fuld af stjerner med låger, der kan åbnes og som gemmer på overraskelser og små fortællinger. 

Fortællingerne akkompagneres af milde musikalske indslag og blide toner, der alle understøtter handlingen og himmeluniverset.

Genkendelsens glæde er stor, når de lune og finurlige fortællinger folder sig ud lige foran børnene. Musikalsk og billedrig oplevelser for de små. 

Mod alle odds

Navn
Aarhus Teater

Oplev den reumertvindende og gribende dokumentarisk teater, hvor udvalgte århusianske børn går på scenen for at vise os den statistiske virkelighed bag deres liv.

”Når vi rammer 20-årsalderen, drikker 25 % af os alkohol på ugentlig basis, og 22 % af os har røget hash.” ... ”Jeg bliver kun 42 år. Jeg omkommer i et færdselsuheld.”

Sådan kan det lyde fra børn, når man fremskriver nogle af de tal og  fakta, som ifølge statistikken vil være definerende for deres liv.

Mod alle odds

Navn
Aarhus Teater

Oplev den reumertvindende og gribende dokumentarisk teater, hvor udvalgte århusianske børn går på scenen for at vise os den statistiske virkelighed bag deres liv.

”Når vi rammer 20-årsalderen, drikker 25 % af os alkohol på ugentlig basis, og 22 % af os har røget hash.” ... ”Jeg bliver kun 42 år. Jeg omkommer i et færdselsuheld.”

Sådan kan det lyde fra børn, når man fremskriver nogle af de tal og  fakta, som ifølge statistikken vil være definerende for deres liv.

Hack gysergenren med Makerspace Viborg 5-6.kl

Hvordan kan vi bruge Makerspace til en bedre forståelse af gysergenren?

Gennem en idealiseret designproces undersøger vi gysergenrens virkemidler og går i Doktor Frankensteins fodspor. Eleverne skal designe deres perfekte gysermonster – et monster, som vi efterfølgende skaber ved hjælp af genbrugsbamser, micro:bit, servomotorer og lysdioder, der bringer monstrene til live med bevægelse og lys. Der vil for alvor spredes gys og gru i Makerspace!

Med tiden

En dag modtager to træpassere et lille frø, som de skal plante, nusse og pleje, mens det gror. De prøver sig frem i deres nye roller og hverdag, der med sine små opgaver og mange rutiner er fuld af store følelser og vigtige øjeblikke. 

Handlingen er centreret omkring et højt og forunderligt møbelkabinet i træ, der gemmer på et utal af kroge, skuffer og skabe. Her går dagligdag og overraskelser hånd i hånd.

Vi skal gøre det igen

Forestillingen er lavet i samarbejde med Teater My

"Igen, igen! Vi skal gøre det igen"

Alle kender de helt særlige øjeblikke, som man ønsker aldrig vil ende. Vi er i et legende univers, der hylder sneboldkampene og kælketurene, forårsmadpakken i solskinnet, mens alt springer ud, den vilde leg på byggepladsen, og lyden af gummistøvlerne i de tørre blade.