Thy Genbrugsguider

Navn
Thy Forsyning

Thy Genbrugsguider - små guider, store forandringer

Velkommen til Thy Genbrugsguider – et sanseligt og legende undervisningsunivers for børnehaver og indskoling i Thy. Her bliver børnene uddannet til Genbrugsguider og får mulighed for at opdage, sortere og skabe med affald.

Kidsvolley for 2.-3. klasse

Navn
Dansk Skoleidræt Midt- og Vestjylland

Vi håber, at din klasse vil deltage og få en fantastisk oplevelse med det perfekte spil for alle elever i indskolingen. 

Til kidsvolleystævnet spiller vi på level 1.
På level 1 kastes over nettet. Der roteres efter hvert kast. Tre bolde grebet i træk befrier de ”døde” spillere.

Hvis I eller jeres elever ikke har kendskab til Kidsvolley på forhånd, betyder det ikke spor. Spillet er meget nemt, og vi lærer det hurtigt i fællesskab, når I kommer til stævnet.

Ung til ung seksualundervisning på Blok X

Navn
Ungesporet Sundhed og Kultur

Undervisningen tager normalt to lektioner, eller hvad der svarer til 1,5-2 timer. 

Den første del vil være mere informativ fx omhandlende sexsygdomme, prævention, kroppens forandringer og grænser/samtykke – hvor vi ud over at komme med facts også myth buster!

I anden del lægges der vægt på mere bløde emner og undervisningen giver plads til dialog, hvor de unge får mulighed for at stille anonyme spørgsmål, som besvares i undervisningen.

Se mere på Instagram: @sexualisterne_aalborg

Cirkus for modtageklasser

Navn
Cirkus Tværs

Kom og prøv kræfter med rigtige cirkusdicipliner hos Cirkus Tværs i Gellerup
Lær at jonglere, gå på line, lave masse af akrobatik og meget meget mere.
Der vil til alle forløb være tilknyttet to kompetente instruktører.
De vil starte dagen med legende opvarminig og derefter løfte sløret for teknikkerne bag diciplinerne.
Vi har god erfaring med at lave forløb formodtageklasser, og det har vist sig at være en succes for alle klassetrin.
Forløbet strækker sig over 3 uger - en dag pr. uge i 2 timer (formiddag)
Cirkus er sjovt, sprogløst og multikommunikerende

Lær parkour - i indendørs facilitet

Navn
Foreningsplaymaker

Nu kan du tilbyde din klasse at prøve- og blive introduceret til parkour.

Parkour er betegnelsen for en fysisk disciplin, hvor man tilpasser sine bevægelser til det miljø man befinder sig i. Derfor siges parkour at arbejde med børnenes kropsbevidsthed - en bevidsthed som kan bruges i et utal af situationer.
Ved hvert besøg er der planlagt undervisning i 90 min - og det er muligt at booke enten et eller to besøg per klasse.

Natura 2000 i Mønsted Kalkgruber

Natura 2000-områderne er beskyttede områder i EU. Områderne skal beskytte naturtyper og vilde dyre-og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Mønsted har vi verdens største kalkgruber. Oplev en smuk verden under jorden og oplev den sjældne og smukke natur, som omgiver stedet, som er en del af Natura -2000. 

Prøv selvforsvar & ju jitsu

Navn
Foreningsplaymaker

Forbered jer på at blive udfordret og overrasket over kroppens funktioner, styrkesider og svagheder.

Selvforsvar & ju-jitsu er en aktivitet der får smilet frem på læberne, samtidig med at det udfordrer - på en tryg øvebane.

Aarhus under besættelsen - Opgørets time

Navn
Den Gamle By

Rolle- og dilemmaspil om Aarhus under besættelsen.

Med den gamle politistation og Gestapo-bygning som ramme, arbejder eleverne med besættelsestidens dilemmaer. Der tages udgangspunkt i syv personkarakterer, der på hver sin måde klarede sig igennem et krigsramt Aarhus. Eleverne følger en af karaktererne, hvis livsfortællinger og dilemmaer udfoldes gennem brugen af digitale id- kort på en tur rundt på museet.

Filmworkshop for modtageklasser

Navn
Aarhus Billed- og Medieskole

Workshoppen introducerer formmæssige virkemidler i kortfilm, med sprogstimulering som en naturlig del. Den første dag hos os, lærer eleverne filmsamarbejde, gennem optagelse og sammensætning af få klip ad gangen. Det er grundlæggende tekniske og æstetiske virkemidler. Hjemme arbejder eleverne med enkle øvelser, med vores materiale som inspiration. Den sidste dag hos os udvider og finpudser vi med flere metoder, virkemidler, og ser lidt på plot, karakter og drama.