I denne praktik følger du en af vores landbrugsmaskinmekanikere i arbejdet med klargøring, servicering og reparation af landbrugsmaskiner og andet materiel. Det kan være traktorer, læssere, mejetærskere, plove mv. Vi arbejder både med ældre og helt nye maskiner, Opgaverne foregår både på vores værksted på Bredfald i Hjørring og ude hos kunderne i kommunen.
Som landbrugsmaskinmekaniker er ingen dage ens, og du må derfor forvente, at dagsplanen kan ændre sig hurtigt.
Det er vigtigt, at du møder i praktisk tøj, der må blive beskidt, gerne arbejdstøj, samt med sikkerhedssko. Husk også en god madpakke.
Mødetiderne vil i udgangspunktet være fra kl. 7.30 til 15.30
Du skal selv ansøge om en praktikplads.
Det gør du ved at klikke på nedenstående link: "Sådan ansøger du om en praktikplads"
Der er altid flere forskellige formål med en erhvervspraktik. Ud over kendskab til en konkret jobfunktion får eleven indsigt i arbejdsforhold og forskellige typer af arbejdsliv. Eleven får ligeledes afprøvet sine kompetencer i arbejdsrelaterede situationer og lærer derved sig selv og sine styrker bedre at kende.