MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring og Historisk Samling fra Besættelsestiden vil gerne invitere til en præsentationseftermiddag af det nye, forskningsbaserede undervisningstilbud "Når krigen er slut – mod en ny tid".
Forløbet tager udgangspunkt i nogle af efterkrigstidens grundlæggende spørgsmål: Hvordan kommer et retssamfund på fode igen efter 5 års nazistisk besættelse? Hvad frygter man? Hvad ønsker man? Hvad stiller man op med landsforæddere, tyskerpiger, værnemagere, tyske flygtninge og ikke mindst heltene fra modstandsbevægelsen? Eleverne arbejder med en lang række forskellige kilder og undersøger nogle af efterkrigstidens mange dilemmaer.
Kom og hør mere om dele af den nye forskning, forløbet tager sit udspring i, når ph.d.-studerende Søren W.K. Rasmussen vil fortælle om sine fund, og oplev selv, hvordan forskningen er blevet omsat til det nye undervisningsforløb, som udskolingselever fra Esbjerg Kommunes folkeskoleklasser kan komme ind og gratis benytte sig af hos MYRTHUE.
Der vil være gratis kaffe og kage til arrangementet.
Program:
Kl. 15.00: Velkomst ved MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring
Kl. 15.15: Oplæg om eks-modstandsfolk ved Søren W.K. Rasmussen
Kl. 15.40: Filmvisning - efterkrigsårene i Esbjerg
Kl. 15.50: Kaffepause
Kl. 16.00: Introduktion til undervisningsforløbet "Når krigen er slut – mod en ny tid" og afprøvelse af udvalgte øvelser fra forløbet
Kl. 16.50: Afrunding og tak for i dag
Arrangementet og projektet er støttet af VELUX FONDEN.
For gennemførelse skal der være min. 10 deltagere.
For gennemførelse skal der være min. 10 deltagere.
Kl. 15-17.