Kan du lide planter og blomster? Se noget vokse og gro? Og arbejde i og med naturen? Så er en praktik hos Gartneriet Pedersen måske noget for dig.
Gartneri Pedersen er stedet hvor der i flere generationer er blevet produceret potteplanter og løgvækster. Hovedparten af vores produktion bygger på fordelen ved kombinationen mellem friland og væksthus, hvor en stor del af produktionstiden foregår på vore frilandsarealer. Dette giver os mulighed for at præsentere nye planter – eller ‘gamle planter’ på nye måder.
Vores produktion er sæsonbestemt - det betdyer at vi om sommeren laver stauder til haven, om vinteren laver vi primula og løgvækster i potter fx tulipaner og om foråret laver vi forskellige typer af planter til udplantning.
Når du er praktik hos os kommer du til at gå sammen med et team på 1-2 medarbejdere og du følger dem i dagens opgaver. Det kan både være udenfor på vores friland og indenfor i vores væksthus. Alt afhængig af sæson og tidspunkt for din praktik kommer du til at være med til prikle og potte vores planter, luge og passe vores produktion. Der vil også være forfaldent arbejde fx oprydning og fejning. Uanset hvad du kommer til at lave vil det være et fysisk arbejde, hvor du skal være klar på at får fingrene i jorden og bruge din krop.
Når du er i praktik hos os bliver du også en del af en fascinerende branche, hvor det vi arbejder med er levende, vokser, gro og bliver til noget. Bæredygtighed er en naturlig del af vores hverdag og vi arbejder med biodiversitet, når vi fx leverer til vores kunder.
Se vores gartneri her: Gartneriet Pedersen - YouTube
Se vores film og få et indblik i os og vores arbejdsplads.
Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er ik praktik hos os.
Du kan forvente:
- en alsidig hverdag i en fascinerende branche
- en praktik, hvor du veksler mellem at arbejde ude og inde (der kan også være rigtig koldt inde i vores væksthus)
- gode kolleger, som gerne vil vise dig hverdagen og opgaverne i gartneriet
- et godt arbejdsmiljø
Vi forventer:
- at du har lyst til at være i praktik hos os
- at du har viljen og interessen for at lære vores branche at kende
- at du møder til tiden
- at du efterlader mobilen i tasken eller hjemme
- at du kommer i tøj der gerne må blive beskidt og som passer til vejret
- at du har madpakke med
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1004975696
Mødetid: kl. 7.30 (mulighed for fleksibilitet ift, busser)
HUSK:
- Tøj, der må blive beskidt og som passer til vejret
- Madpakke
Vil du høre mere om praktik hos Gartneriet Pedersen A/S?
Kontakt:
Henning Pedersen