Navn
Buus Anlægsgartner A/S
Indsendt af den

Kribler det mon lidt i dine fingre, når vi fortæller dig, at du kan være med til at gøre Aarhus grønnere, mere bæredygtig og fuld af liv? Er du måske også interesseret i de store byggerier? Så skal du en tur i praktik hos os i Buus A/S.

Vi er anlægsgartnere, brolæggere og kloakmestere og vi er både med i byens helt store byggeprojekter og grønne plejeopgaver, hjemme i private haver og ude hos virksomheder. Hos os gør vi en grøn forskel hver eneste dag. Det vil vi gerne have dig med til.

Anlægsfaget har mange typer opgaver og arbejder med mange typer materialer. Vi arbejder og så med det kreative når vi sammen med kunderne skal finde de rigtige og pæneste løsninger. Og ikke mindst er der altid et budget der skal overholdes.

Vi er en branche der arbejder over- og under jorden, inde og uderum, i alt slags vejr og på tværs af mange håndværksfag. Med andre ord, er vi håndværkere med stor alsidighed i udførelse, løsninger og mange materialer.

Du får et kig ind i en verden med gode jobmuligheder som anlægsgartner, der desuden kan bruges som springbræt til at blive selvstændig erhvervsdrivende eller videreuddanne dig som projektleder, have – parkingeniør, landskabsarkitekt eller jordbrugsteknolog. Et slags praktisk alternativ til gymnasiet. Hos os er der plads til alle. Vi glæder os til at byde dig inden for.

Interesseområde
Linktekst
Sådan skriver du en god ansøgning
URL
https://www.udsynmodarbejdsliv.dk/skriv-din-ansoegning
Email
jma@buus-ag.dk
Tlf.nr.
30 92 02 61
Billede
Vores medarbejdere står og beundre bygningerne
Materialer
Titel
Program for tre-dages praktik hos BUUS Anlægsgartnere
Download tekst / Link tekst
Se materiale her
Visning på kort
Vis udbyderadresse
Forventninger

Hos Buus A/S vil vi tage dig med derud, hvor byrummet spirer. Både til de store byggerier f.eks. på Aarhus Havn og de mindre private anlægsopgaver. Du kan også komme med ind i maskinrummet på kontoret sammen med projektledere, landskabsarkitekten og økonomiafdelingen.

Du kan forvente:

  • At du i løbet af din praktiktid er med til at gøre en grøn forskel for Aarhus og de mennesker, der bor her.
  • At du hos Buus A/S bliver mødt med åbenhed og interesse i, at du får en god praktiktid.
  • At vi står klar med et sæt passende arbejdstøj. 

Vi forventer:

  • At du som udgangspunkt møder kl. 7.00 (første dag dog kl. 9.00).
  • At du har lyst til at gå til opgaven med energi og nysgerrighed.
  • At du tager en god, stor madpakke med til dig selv. Uden mad og drikke duer helten ikke. 
Sted

Du møder på virksomhedens adresse og kommer her fra med vores team ud på arbejdspladserne rundt om i byen.
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1001303533

Mødetider

Vi tilbyder praktik fra uge 9 - til uge 48 (1. marts til 1. december)

Mødetid kl. 7.00

Beskrivelse af ansøgningsprocedure

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Buus Anlægsgartner?

Kontakt:

Jane Rosa Malthesen, Lærlingementor

Vis ikke på profil
Afbrudt
Skjul kontaktformular
Tilsluttet